"Hvordan byen er blevet til det man kan kalde en bygd (eller by), vides ikke med større sikkerhed, men det antages, at være i vikingetiden, altså omkring årene 800 - 900 e. Kr.

Første gang byens navn nævnes er i "Kong Valdemars Jordebog" fra år 1231.

I Jordebogen, der er den første matrikulering af Danmarks jordejendom med henblik på beskatning, kaldes byen - eller bygden - for "Wygærlef".

I "Falsterlisten" fra ca. år 1250, der en slags supplement til Jordebogen, kaldes byen for "Wygærløs"

Navnet menes at kunne være sammensat af "Wikær" = veger (vidje) og "løse" = eng eller græsgang. En anden forklaring lyder på, at navnet i Jordebogen skal forstås som "Viengerlef", eller "Gerlevs vi", altså en helligdom opkaldt efter bæreren af navnet "Gerlev".

Hvilken forklaring der er den rette - eller om der måske er en helt tredie forklaring må stå hen i det uvisse".

 

Ovenstående er et uddrag af Jacob Jersins bog, "Væggerløse - byens historie".

Bogen er udgivet på forlaget Uhrskov i 2010, er på 90 sider og fortæller på fornemste vis i tekst og billeder historien om udviklingen af Væggerløse.

Bogen kan købes ved henvendelse til Væggerløse Lokalhistoriske arkiv og koster 150 kr.

 

I bøgerne Lolland Falster fra "Dana"´s forlag fra 1946 er der i Væggerløse blandt andet nævnt gårdene:

"Langemosegaard" ved gaardejer Sofus Hansen Beske

 

"Jarlitze" ved gaardejer Nicolaj Pærregaard, og der nævnes også gaardejer Jørgen Bonde, gaardejer Chr. Krogh og gaardejer Sigurd Mikkelsen som ejere af andre gårde.

 

 

Gamle kort kan studeres her: Historiske kort på nettet.

Her fra 1891 til 1941

Brugsforeningen blev i 1981 sammenlagt med Væggerløse brugsforening og bygningen solgt til Bent Hansen, Antikstuen, Væggerløse