Væggerløse Arkiv

Hasselø

Landskabets udvikling 1817-1899 (click og træk musen hen over kortet)

Hasselø nævnes første gang i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog 1231 med "hus og raa" (raadyr), men ikke i Falsterlisten 0. 1250. Først i Lensregnskabet 1509 er der sikker belæg for bebyggelse, da 18 mand hver giver 30 skilling og 1 fjerding smør. I decimantlisten (tiendeydere) kaldes de 18 mand gårdsæder og 1688 matriklen viser da også at der er tale om meget små gårde. Ifølge traditionen skal Frederik II's dronning Sophie i sin livgedingstid 1588-1631 have indkaldt en hollænderkoloni fra Amager, men navnestoffet tyder nu ikke på det. Dog synes havedyrkning at have fundet indpas på øen. 1718 siges det at Hasselø har dårligt sædeland og græsning, men indbyggerne har indtægter af rødder, roer og andre køkkenurter, som de sælger i Nykøbing. Åleafgifter viser at fiskeri også må have spillet en rolle. Indbyggerne ydede hoveri til Nykøbing Slot, hvorfor Hasselø ikke er nævnt i ekstraskattemandtallet 1610. Ved krongodsets bortsalg i 1766 blev Hasselø solgt til overvisitør Lars Sørensen Legaard. Ved hans død 1783 købtes den af Chr. Hincheldey af Orupgård, af hvem beboerne selv købte gårdene til selveje.


Hasselø Nor er blevet afvandet ved Nykøbing Sukkerfabriks foranledning. Índdæmningen startede dog allerede i 1870.